Metakognitiv terapi

– Støtte til dig eller jer, når tanker og bekymringer fylder

Hos Fertilitetsfysioterapeuten ser jeg hele mennesket. Jeg er overbevist om, at krop og psyke er tæt forbundet, og at en stresset hjerne kan sætte sig som spændinger og ubalance i kroppen – noget der i sidste ende kan påvirke både trivsel og fertilitet. Derfor har jeg uddannet mig indenfor Metakognitiv Terapi (MCT), så jeg – ud over min fysioterapeutiske baggrund – også kan støtte dig mentalt i de perioder, hvor bekymringer fylder meget.

Hvad er formålet med MCT?

Metakognitiv terapi hjælper dig med at ændre, hvordan du forholder dig til dine tanker – ikke selve indholdet af dem.

Målet er at skabe mere mental ro, reducere bekymringer og give dig friheden til at bruge din energi på det, der betyder noget. Små, konkrete teknikker kan hurtigt gøre en stor forskel i hverdagen.

Hvem kan det være relevant for?

MCT kan være en hjælp, hvis du eller I oplever:

  • Tankemylder, bekymringer eller angst

  • At negative tanker tager for meget plads

  • Stress eller følelsen af mental udmattelse

  • Uro, frustration eller pres i et fertilitetsforløb

  • At det som par er svært at bevare overskuddet, nærværet eller kommunikationen

Jeg tilbyder både individuelle samtaler og forløb samt samtaler til par, der befinder sig i en sårbar eller krævende periode – særligt i relation til fertilitet, graviditet og familieliv, men også helt udenfor disse områder.

Ligesom med mine fertilitetsforløb er du altid velkommen til at ringe mig op, hvis du er i tvivl om, hvorvidt metakognitiv terapi er det rette for dig eller jer.

Vi tager en kort, uforpligtende samtale, hvor du kan mærke efter og få svar på dine spørgsmål.

Mine kontaktoplysninger finder du her, og du kan booke tid til en session via linket her.